Parkering af biler, cykler m.m.

 

Parkering og motorkørsel
Parkering af personbiler og motorcykler må kun finde sted på de etablerede parkeringspladser.
Biler, motorcykler, knallerter, cykler og barnevogne skal parkeres på de anviste steder.
Last- og campingvogne samt uindregistrerede motorkøretøjer må ikke henstilles på afdelingens parkeringsplads.

Af hensyn til sikkerheden anmoder vi beboerne om forsigtig kørsel på parkeringspladsen.
Da vi ønsker, at vore børn skal kunne færdes sikkert i området, er det forbudt at køre ind på området (gården), med mindre det er absolut nødvendigt - af og pålæsning af møbler og lig- nende. Hvis det bliver nødvendigt at køre ind, må hastigheden ikke overstige 10 km/t.

Barnevogne, cykler m.m.
For at sikre den fri passage må barnevogne, cykler og børnelegetøj ikke henstilles, så det kan være til gene for andre. Det må ikke stå på de flisebelagte områder, da det derved hindrer affaldsafhentning. Det påhviler børneforældre at fjerne legetøjet om aftenen.
Barnevogne, cykler og børnelegetøj skal i stedet henstilles på de pladser eller i de rum, der er indrettet til det.
Cykling og knallertkørsel er af hensyn til sikkerheden ikke tilladt på gangstierne. Børn under 6 år må dog gerne bruge børnecykler.